Fødselsmodnende behandling fra uge 37+0
Fra graviditetsuge 37+0 er dit barn fuldbårent, og kroppen begynder sin naturlige forberedelse til fødslen. Med vores fødselsmodnende behandlinger støtter vi kroppens egne processer og hjælper kroppen med at skabe de bedste forudsætninger for en god og spontan fødselsstart.
Vi skræddersyr behandlingen til dig for at give jer de bedst mulige forudsætninger for at gå spontant i fødsel.
Behandlingen kan bl.a. indeholde fødselsmodnende akupunktur, som stimulerer kroppens egne processer. Ved hjælp af tynde, sterile nåle arbejder vi på at modne livmoderhalsen, afbalancere dine hormoner og øge produktionen af ve-hormonet oxytocin. Behandlingen virker samtidig dybt afstressende og kan lindre de typiske gener i slutningen af graviditeten.
Derudover benytter vi os også gerne af Rebozo. Rebozo betyder tørklæde og brugen af disse i forbindelse med fødslen stammer fra Mexico. Med et rebozo-tørklæde laver vi blide, vuggende stræk og massageteknikker. Det løsner op for spændinger i bækkenet, lænden og de dybe bækkenmuskler. Rebozo hjælper din krop med at slappe af og inviterer din baby til at indtage den helt optimale position i bækkenet inden fødslen.
Med vores erfaring fra fødegangen ved vi, hvor stor betydning barnets placering i bækkenet kan have for fødslens forløb. Når barnet står godt og hensigtsmæssigt i bækkenet, har veerne ofte bedre mulighed for at arbejde effektivt, så barnet gradvist kommer længere ned i bækkenet. Det kan have betydning for den tidlige del af fødslen og skabe gode forudsætninger for en spontan fødselsstart. Derfor er barnets lejring og bækkenets bevægelighed et vigtigt fokus i vores fødselsmodnende behandlinger.
Vores behandlinger udføres af en jordemoder i trygge og rolige rammer. Formålet er ikke at tvinge fødslen i gang, men at samarbejde med din krop, mindske stress og skabe de bedste forudsætninger for en god, spontan fødselsstart.
En del af denne behandling er også at vi mærker på maven, hvordan baby ligger i maven og der lyttes hjertelyd.
Fra uge 40+0 tilbydes også:
Hvis din krop viser tegn på modenhed, kan vi tilbyde en hindeløsning. Her foretager jordemoderen en indvendig undersøgelse og løsner forsigtigt fosterhinderne fra det nederste af livmoderen. Dette frigiver naturlige prostaglandiner (fødehormoner), som kan give kroppen det sidste, kærlige skub til at starte veerne. Ved umodne forhold kan der laves cervix-massage, som også stimulerer til frigivelsen af samme hormon og fremmer modningen af livmoderhalsen.
Vores behandlinger udføres af en jordemoder i trygge og rolige rammer. Formålet er ikke at tvinge fødslen i gang, men at samarbejde med din krop, mindske stress og skabe de bedste forudsætninger for en god, spontan fødselsstart.
Behandling bookes via
telefon: 66 77 25 22 (se telefontid)
eller mail: booking@favnjordemoder.dk